Information til alle vores kunder

Om MILAN, butikken & kjolerne

I hjertet af Odense

Skræddersyet efter dit ønske

Milan Bride blev stiftet med en vision om at levere brudekjoler til en pris, hvor alle kunne være med, men uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi har efterfølgende udvidet vores sortiment med både selskabskjoler, brudepigekjoler, konfirmationskjoler samt tilbehør.
Milan Bride har over 15 års erfaring, både som producent, men også som designer. Alle vores kjoler er af bedste kvalitet, og mange af kjolerne er broderet i hånden. Vores stof er nøje udvalgt til hver enkelt kjole, og der er tænkt over hver enkelt lille detalje på alle kjolerne.

Milan Bride består af et team af erfarne, dygtige og professionelle designere, skræddere og produktionsmedarbejdere, for at vi samlet set, kan give dig, som kunde, den bedst mulige service, og sammen skabe din drømmekjole. Hos Milan Bride har vi forståelse for, at hver kunde har unikke, specifikke ønsker, og med vores dygtige team, gør vi alt, for at skabe din drøm af en kjole.

Vi går ikke på kompromis med service og kvalitet

Milan Bride ligger midt i hjertet af Odense og vi råder over lokaler på mere end 1000 kvm. 

Vi har fyldt butikken med hundredevis af smukke kjoler. Brudekjoler, konfirmationskjoler og gallakjoler. Alle kjoler er opdelt i hver sin afdeling, med seperate prøverum for hver afdeling. Det betyder for dig som kunde, rolige omgivelser, til lige netop at finde den kjole, du drømmer om. Vi har altid de nyeste kollektioner hjemme i butikken, og bestiller hjem, så snart kollektionerne frigives hos leverandøren, så vi kan være først med det nyeste, hvad enten det drejer sig om fest, bryllup eller konfirmation. 

Vi har kjoler fra hele verden, fra vores egen kollektion, Milan, og fra flere af de store firmaer rundt omkring i verden. Under fanerne Gallakjoler, Konfirmation og Bryllup, findes et lille udsnit af, hvad vi kan have i butikken. Dog er vores bedste anbefaling at komme forbi butikken til en kjoleprøvning, da vi ikke kan have alle kjolerne på hjemmesiden. 

Kig ind i butikken, for at opleve hundredevis af smukke kjoler.

HUSK AT BESTILLE TID

Er du på udkig efter din kommende brudekjole, så anbefaler vi altid, at man bestiller tid. Vi vil sjældent have tid nok, hvis man kommer ind ude fra gaden, uden tidsbestilling. Vores dygtige ekspedienter står til rådighed for at hjælpe dig, når du har tid. Ved at bestille tid, har du vores ekspedients fulde opmærksomhed og vil ikke blive forstyrret af andre kunder.

Vi hjælper dig med at finde den helt rigtige kjole. 

SPECIALSYET KJOLER

Ønsker du at designe din egen brudekjole, hjælper vi dig igennem hele processen, så vi sammen finder frem til den helt rigtige kjole til dig.
Sammen vælger vi farve og stof, der passer til din stil, din personlighed og dine ønsker.

Når kjolen er færdig, vil vi kontakte dig for at aftale en tid til første kjoleprøvning af din egen kjole. Ca. 3 uger før dit bryllup skal kjolen prøves igen, og skal der evt. laves tilretninger, gøres dette nu. Dette tidspunkt er selvfølgelig afhængig af, hvornår kjolen er bestilt.

Er du sent ude med bestilling, vil tilretning også blive senere. Kjolen vil derefter blive presset og gjort klar til den ønskede dato

Vi har også mulighed for at opbevare din kjole, indtil denne skal bruges. For mere information omkring opbevaring, se fanen “Opbevaring af brudekjolen” under bryllup. 

Betingelser for gavekort

Er du heldig at få et gavekort på bryllupsmessen 2024?

Gavekortet lyder på 1.000 kr. til Milan Bride, og kan fås på Vibholms stand i hele landet, eller Milans egen stand søndag d. 11. februar i Odense, hvor følgende betingelser for indløsning af gavekortet gælder:

  • Gælder til d. 31.12.26.
  • Gælder kun ved køb af brudekjoler.
  • Gælder kun et gavekort pr. køb.
  • Gavekortet kan ikke byttes til penge eller andet.
  • Bliver gavekortet væk eller stjålet, så har du ikke krav på at få gavekortet erstattet.
  • Gavekortet kan ikke kombineres med andre tilbud.